Kid:vertising søger Insight manager

Vi søger en dygtig og erfaren insight-manager, til at stå i spidsen for vores analyseafdeling, som er et voksende forretningsområde hos Kidvertising, og hvor fokus er på det købestærke segment børn og børnefamilier.

Du skal være den drivende kraft gennem hele processen, fra analysedesign til facilitering og afrapportering. Du skal gå forrest i jagten på kundeindsigter, du spiller en central rolle i produkt- og forretnings-udvikling - samt i kundedialogen fra pitch til præsentation.

Du har en videregående uddannelse indenfor humaniora eller cand.merc., min 2. års erfaring med kvalitative og kvantitative analyser (design, moderation og rådgivning) fra f.eks. analyse- eller mediebureau.

Du elsker at arbejde med kunderejser og -adfærd, og spotte nye tendenser. Du er er en dygtig kommunikator mundtligt og skriftligt, du er nysgerrig, målrettet, selvstændig og får ting til at ske. 

Om os:
Vi har specialiseret os inden for følgende kompetenceområder:
:insight,  :creative,  :content og  :media.

Vi løser opgaver for kunder i hele Europa, indenfor bl.a. legetøj, fødevarer og underholdning. 

De sidste 10 år har bureauet lavet kvalitative og kvantitative analyseopgaver, for store danske og udenlandske virksomheder. Vi har en god portefølje samt stærke cases og værktøjer – bl.a. 1.000 testfamilier i Danmark, og er klar til at udbygge i Sverige og Norge.

Vi har ambitiøse vækstmål, nationalt og internationalt, og har brug for en skarp analytisk frontfigur til at lede og videreudvikle vores analyseafdeling kid:insight.

Sammen skal vi genere viden og indsigt, omkring børn og børnefamilier, med en kreativ analysetilgang, der kan danne grundlag for stærke positionerings- og kommunikations strategier, samt forretningskoncepter i børnehøjde.

Lyder ovenstående som lige netop dén udfordring, du mangler? Trives du med frihed, ansvar, store udfoldelsesmuligheder og brænder du for at generere og levere insights, om den mest fantastiske målgruppe, så send straks en ansøgning til Jimmi Andersen: jimmi@kidvertising.dk

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, 2019 er lige om hjørnet – men vi venter gerne på den helt rette.

november 14, 2018 at 10:18 // Kidvertising