Hr. Skæg laver kunst til Familiehus

 

Hr. Skæg - Børnenes Favorit - har mange talenter. Tal, bogstaver men også det kunstneriske mestrer han. 

Hr. Skæg har lavet nogle flotte malerier, som han har valgt at donere til TrygFondens Familiehus i Skejby ved Aarhus. 

Dermed kan familier med langtidsindlagte børn få noget rart at se på.

Men inden kunstværkerne skal på plads hos Familiehuset, så har Team Rynkeby Østjylland netop igangsat en auktion, hvor man som person/virksomhed kan byde på kunstværkerne.  Og der er således tale om den, de byder højest og vinder auktionen, "bortadopterer" kunsten til Familiehuset.

Slutter auktionen således at malerierne sælges for mere end kr. 5.000 pr stk., vil den heldige person/virksomhed få overrakt kunstværkerne af Hr. Skæg på scenen ved Bingo Banko for Børnecancerfonden i Aarhus den 20. marts kl 14-17.30. 

Hvis virksomheden eller personen der bortadopterer værkerne ønsker sit navn/logo på en plade ved siden af kunstærkerne, så kommer det naturligvis på.

Se mere om auktionen her: http://www.odendo.dk/msearch?q=bingo

 

Og læs mere om Bingo Banko for Børnecancerfonden her https://www.facebook.com/BingoBankoForBornecancerfonden/

marts 03, 2016 at 12:13 // Kidvertising